Skip to main content Skip to footer

UVT

Moderne/Contemporary

Fra 5. kl. og op. 
Niveauet er let øvet/øvet og der forventes derfor et godt kendskab til enten Moderne/Contemporary eller Ballet.

Moderne/Contemporary er stilarter, der udspringer fra balletten og som er i konstant udvikling.

Moderne dans blev skabt i slutningen af det 20. århundrede, hvor en række koreografer og dansere gjorde oprør mod de former for dans, der var udbredt på det tidspunkt og især balleten. De ville frigøre sig fra den klassiske skole og lade sig være mere fri i deres bevægelsesmønster, hvilket også betød ingen balletsko eller tåspids - det kaldes derfor også barfodsdans. 

I Moderne arbejdes der meget med teknikker som: Merce Cunningham, Lester Horton, Alvin Ailey, José Limon og Martha Graham - i en god combination. Der arbejdes med styrke, teknik og præcision samt både center work, floor work og across floor work. 

I contemporary arbejdes der også med teknikker, men en mere løs form. Her berører vi floor work og  Contract/Release teknik. Derudover lægges der vægt på improvisation, hvor eleverne selv danner deres selvstændige karakter og bevægelsesmønster. Vi arbejder også med koreografi og performance. 
 
Undervisningen ligger om tirsdagen fra sidst på eftermiddagen.
Lærer: Sascha Svane