Skip to main content Skip to footer

Vedtægter

§ 1. Aalborg Kulturskole

Stk. 1

Aalborg Kulturskole er en kommunal institution med hjemsted i Aalborg kommune.

Stk. 2

Aalborg Kulturskole driver den lovpligtige musikskolevirksomhed i Aalborg Kommune.

§ 2. Formål

Stk. 1

Gennem udvikling af elevernes evner inden for kunstneriske udtryk at skabe forudsætninger for livslang, aktiv deltagelse i kulturlivet som udøvere og publikum.

Stk. 2

At bibringe den enkelte elev færdigheder inden for musik, billedkunst, teater, ballet og andre kunstneriske udtryk som forudsætning for personlig kunstnerisk udfoldelse, såvel i fællesskab med andre som individuelt, idet der tages hånd om den enkeltes forudsætninger og talent.

Stk. 3

Gennem beskæftigelse med musik og andre kunstneriske fag at medvirke til elevernes personlighedsudvikling, samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.

Stk. 4

Gennem samarbejde at virke til fremme af lokale og regionale musik- og kulturmiljøer.

§ 3. Indhold

Stk. 1

Kulturskolen tilbyder undervisning i musik, billedkunst, teater, ballet og andre kunstneriske udtryk til alle børn og unge op til 25 år i Aalborg Kommune.

Stk. 2

Kulturskolen tilbyder særligt tilrettelagte undervisningsforløb til særligt talentfulde elever.

Stk. 3

Kulturskolen driver Aalborg Talentakademi med grundkurser inden for musik, billedkunst, scenekunst og evt. andre kunstneriske fag i henhold til gældende lovgivning og regler.

Stk. 4

Kulturskolen samarbejder med alle folkeskolerne i Aalborg Kommune med henblik på at understøtte alle skolebørns læring og dannelse generelt og specifikt inden for Kulturskolens fagområder.

Stk. 5

Kulturskolen kan endvidere tilbyde undervisning til voksne i Aalborg Kommune.

Stk. 6

Kulturskolen kan i begrænset omfang og efter konkret vurdering tilbyde undervisning til børn og unge fra andre kommuner eksempelvis via mellemkommunale samarbejdsaftaler.

§ 4. Kulturskolerådet 

Stk. 1

Kulturskolerådet består af 7 medlemmer

  • 2 forældrerepræsentanter
  • 2 udpeget af Byrådet (heraf 1 af og blandt Børne og undervisningsudvalgets medlemmer)
  • 2 repræsentanter fra samarbejdspartnere / interessenter
  • 1 medarbejderrepræsentant

Stk. 2

Kulturskolens leder er sekretær for Kulturskolerådet.

Stk. 3

Kulturskolerådet kan desuden indkalde elever, samarbejdspartnere, eksterne fagpersoner og repræsentanter for andre institutionstyper til temadrøftelser mv.

Stk. 4

Der udpeges en suppleant for hvert medlem.

Stk. 5

For medlemmer udpeget af Byrådet følger valgperioden Byrådets valgperiode.

Stk. 6

Forældrerepræsentanter vælges af og blandt forældre til elever i Kulturskolen. Valget finder sted i forbindelse med et Kulturskolearrangement og efter Kulturskolerådets beslutning.

Stk. 7

Forældrerepræsentanternes valgperiode følger Byrådets valgperiode.

Stk. 8

Ansatte ved Aalborg Kulturskole kan ikke vælges som forældrerepræsentanter.

Stk. 9

Kulturskolen udpeger 2 medlemmer fra kredsen af samarbejdspartnere / interessenter. Valgperioden for samarbejdspartnere / interessenter følger Byrådets valgperiode.

Stk. 10

På første møde i Byrådets valgperiode konstituerer Kulturskolerådet sig ved valg af formand.

Stk. 11

Medarbejderrepræsentanten kan ikke vælges til formand.


§ 5. Kulturskolerådets opgaver

Stk. 1

Dialog med kulturskolens leder om alle væsentlige spørgsmål vedr. strategi og udvikling af Kulturskolen samt komme med forslag til nye undervisningstiltag, projekter og indsatsområder.

Stk. 2

Medvirke ved udarbejdelse af mål for Kulturskolen.

Stk. 3

Orientering og dialog om Kulturskolens budget.

Stk. 4

Evaluering af årets gang samt gennemførte projekter.

Stk. 5

Ambassadører for Kulturskolen.

Stk. 6

Repræsenteret i ansættelsesudvalg ved ansættelse af kulturskolens leder.

§ 6. Kulturskolerådets møder

Stk. 1

Kulturskolerådet holder 4 årlige møder og med vedtagelsen af årets mødeplan er der indkaldt rettidigt til møderne.

Stk. 2

Formanden kan herudover indkalde til møde, hvis det skønnes nødvendigt

Stk. 3

Formanden foranlediger dagsorden udsendt til Kulturskolerådets medlemmer 1 uge før mødet afholdes.

Stk. 4

Punkter der ønskes på dagsordenen skal være formanden i hænde senest 14 dage før mødet afholdes.

Stk. 5

Kulturskolerådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede.

Stk. 6

Kulturskolerådet træffer beslutninger ved almindeligt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Stk. 7

Aalborg Kulturskoles leder og souschef deltager i Kulturskolerådets møder og Kulturskolens leder er sekretær for Kulturskolerådet.

 

§ 7. Aalborg Kulturskoles leder

Stk. 1

Aalborg Kulturskoles leder skal have de fornødne faglige, pædagogiske og administrative forudsætninger. Det forudsættes blandt andet, at Kulturskolens leder er kvalificeret som lærer ved Kulturskolen.

Stk. 2

Aalborg Kulturskoles leder har over for Byrådet det pædagogiske, faglige og administrative ansvar for tilrettelæggelse og afvikling af kulturskolens undervisning i overensstemmelse med såvel Kulturskolens vedtægter, Byrådets beslutninger og gældende lovgivning.

Stk. 3

Aalborg Kulturskoles leder ansætter og afskediger det fornødne personale og skal i den forbindelse sikre, at personalet har de fornødne faglige og pædagogiske kompetencer.

 

§ 8. Økonomi, budget og regnskab

Stk. 1

Aalborg Kulturskoles virksomhed gennemføres ud fra den kommunalt besluttede budgetramme, tilskud fra Staten og eventuelt andre samt elevbetaling i henhold til gældende lovgivningen.

Stk. 2

Kulturskolen kan tilbyde et antal fripladser til børn og unge fra økonomisk vanskeligt stillede familier efter nærmere regler eller til særligt talentfulde elever.

Stk. 3

Kulturskolens regnskabsår følger kalenderåret.

Stk. 4

Kulturskolens leder udarbejder Kulturskolens budget på baggrund af den af Byrådet udmeldte budgetramme, Børne og undervisningsudvalgets beslutninger og dialogen med Kulturskolerådet.

Stk. 5

Kulturskolens leder fremsender inden for de fastsatte tidsfrister Kulturskolens budget sammen med en ansøgning om statstilskud til Slots- og Kulturstyrelsen.

Stk. 5

Driftsregnskab udarbejdes og forsynes med revisionspåtegning af kommunens revisor og fremsendes til Slots- og kulturstyrelsen inden for de fastsatte frister.

Stk. 6

Regnskabet revideres i overensstemmelse med gældende lovgivning og retningslinjer fastsat af Kulturministeren.

§ 9. Vedtægter

Stk. 1

Ændringer af vedtægterne kan ske efter dialog med Kulturskolerådet

Stk. 2

Ændringer af vedtægterne skal godkendes af Byrådet og Statens Kunstfond orienteres herom.

§ 10. Ophør 

Aalborg Kulturskoles drift skal indstilles, hvis Byrådet efter samråd med kulturskolerådet beslutter sig herfor.

Vedtaget af Aalborg Byråd d. 29.04.24

Underskrevet af:

Morten Thiesen, Rådmand, Børn og Unge

Jakob Ryttersgaard, Direktør, Børn og unge

Du kan rekvirere vores vedtægter i underskrevet udgave som pdf ved at henvende dig til vores administration på mail kulturskolen@aalborg.dk